Hos Landmeco er ambitionen klar: At kombinere global vækst med stærke interne værdier og innovation.
På den rejse har konsulenthuset JVR Consult vist sig som en god samarbejdspartner, der har leveret både strategisk rådgivning og løst en række konkrete opgaver, der er med til at styrke Landmecos position som en førende producent af fjerkræudstyr

En bred palette af kompetencer
Landmeco indledte samarbejdet med JVR Consult i slutningen af 2023, og allerede i løbet af 2024 har det vist sig at være en god investering.
“JVR Consult tilbyder ganske enkelt en bred palette af kompetencer,” fortæller administrerende direktør Anders Kristian Andersen.
“De hjælper os med alt fra udarbejdelse af en helhedsorienteret marketingstrategi til branding, sociale medier, brug af AI, ESG og forberedelse af de store messer, vi deltager i. Deres styrke ligger i, at de kan dække mange forskellige områder med høj kvalitet.”
Helt konkret har samarbejdet i løbet af 2024 skabt markante resultater. På sociale medier er Landmecos tilstedeværelse vokset betydeligt med en stigning på 73 procent i LinkedIn-følgere og mere end 10.000 nye følgere på Facebook.
Disse væksttal har både styrket Landmecos synlighed online, der bliver en stadig vigtigere platform, når det handler om at sprede kendskabet og komme i kontakt med nye kunder og samarbejdspartnere.

I dag er det også sådan, at Landmeco ikke længere har behov for at hyre forskellige eksterne virksomheder til specifikke opgaver.
“Det er en klar fordel, at vi kan samle alle disse opgaver ét sted,” forklarer Anders Kristian Andersen, der samtidig sætter pris på, at JVR Consults medarbejdere har oparbejdet et stort kendskab til Landmeco.
”Det betyder, at deres løsninger næsten altid rammer plet første gang. De løser de opgaver, vi in-house ikke har eksperter til, og det gør de godt. De er inspirerende, motiverende og altid gode til at levere input til både strategi, udvikling og vækst,” siger Anders Kristian Andersen.
Det tætte samarbejde har bidraget til, at Landmeco i dag har en fordel i et konkurrencepræget marked, hvor stærk branding og effektiv kommunikation er afgørende.
“Vi er utrolig glade for, hvordan JVR Consult hjælper os med at styrke vores tilstedeværelse på sociale medier og skabe en mere synlig profil i hele verden,” siger han.

En rejse med fremtiden i sigte
Samarbejdet med JVR Consult har ikke kun været effektivt. Det har også været en fornøjelse ifølge Landmecos administrerende direktør.
“Det har virkelig været en super rejse. Vi er så godt tilfredse og glade for samarbejdet, at vi har valgt at forlænge og udvide det i 2025,” siger Anders Kristian Andersen.