fbpx

Hvordan og hvor skal du starte med LinkedIn? Vi giver dig 5 tips her!

Brug LinkedIn som et aktivt værktøj, og bliv mere synlig. Det er med LinkedIn, du kan skabe relationer, gennem positionering, lead generering og ikke mindst employer branding, som kan være med til at sikre dig positive resultater for din virksomhed.

Sociale medier fylder meget i danskernes hverdag, og dette er derfor en god mulighed for virksomheder til at nå ud med budskaber. Gennem de seneste år er det sociale medie LinkedIn blevet mere populært og det er ikke uden grund. Mange betegner LinkedIn som værende en professionel udgave af Facebook, og på begge medier kan man da også kommentere, dele, ”like”, uploade billeder og lave opdateringer, men der er altså stor forskel på de to medier.

LinkedIn kan skabe større værdi til din virksomhed med positionering, lead generering og ikke mindst employer branding. Derudover er det også en fremragende mulighed for at øge kendskabet til din virksomhed, fordi man jo dermed udvider sine kanaler.

Her får du 5 gode råd til brugen af LinkedIn!

#1

Kend din målgruppe

Før du kaster dig ud i LinkedIn, skal du overveje hvem din målgruppe er og hvem du vil ramme. Denne målgruppeanalyse danner grundlaget for din virksomheds LinkedIn profil og hvilket indhold du vil dele og kommentere samt generelt, hvilket budskab du vil have ud. Hvis du f.eks. har en virksomhed på producentmarkedet, og har andre virksomheder som kunder, giver det god mening at gøre sig attraktiv overfor dem ved at fortælle, hvad I kan levere, og hvilken værdi I kan tilføre andre virksomheder.

Hvis du derimod har et markedsføringsbuerau og søger medarbejdere, skal du påbegynde employer branding og gøre dig interessant over for potentielle folk der kan blive ansat i din virksomhed. Her kan du med fordel kommentere, dele og lave opdateringer angående indhold der har med markedet at gøre, for at vise at du er ajourført omkring tendenser på området. LinkedIn er i høj grad et sted for jobsøgende, så vis at du er en attraktiv arbejdsplads. Videoer og billeder er i øvrigt også altid godt.

Du kan selvfølgelig også have begge målgrupper, men en god og gennemarbejdet målgruppeanalyse er altid et godt fundament for din LinkedIn profil☑

#2

Jo flere følgere, jo bedre

Vi kan ikke komme udenom det. Følgere har stor betydning. LinkedIn er skabt til at etablere forbindelser, med netværk i fokus. Hver gang din virksomhed får en følger på LinkedIn, optræder det i nyhedsstrømmen hos den nye følgers forbindelser. Det er god gratis eksponering og skaber en stor effekt. Derudover viser det også omverdenen, at din virksomhed er populær og deler noget godt.

Dog skal det understreges, at det er vigtigt at dit indhold på LinkedIn skal være: Linkbart, delbart, søgbart og konverterbart. Du kan godt have en stor følgerbase på LinkedIn, men følgernes engagement er alfa og omega for dig. Derfor er det væsentligt at dit indhold opfordrer til handling.

#3

Links er gode til at vise, at du følger med i udviklingen

Ved at linke til artikler, som er relevante for dit erhverv, viser du, at din virksomhed har fingeren på pulsen og følger med. Du kan engagere andre og opfordre til samtaler, og dermed nå ud til flere folk på LinkedIn. Dette skaber en udvidelse af netværket.

“Kommentarer på dine opslag er noget af det vigtigste du kan opnå – det er højt prioriteret af LinkedIns algoritmer. Så indhold, der indbyder til dialog, diskussion og samtale er en smart tidsinvestering” – Peter Self

Husk at knytte en kommentar til artiklen du deler. Det er godt at komme med sin egen mening, og er en perfekt måde at skabe positionering på.

“Desuden, hvis vi skal tale algoritmer, så tyder det på, at en deling af din virksomheds indhold først har rigtig værdi, når du også selv skriver en tekst med egne ord til opslaget. Delingen af et opslag klarer sig desuden ikke lige så godt som en kommentar på originalopslaget. Så hvis du skal vælge det ene eller det andet, så ‘like’ og kommenter på din virksomheds opslag, inden for den første time, og få dine medarbejdere til at gøre det samme” – Peter Self (Se kilder nederst på siden)

Du kan også skabe eget unikt indhold, på en blog, eksempelvis, hvor du linker til dine indlæg, hvis har man ressourcerne til det, er det en god måde at skabe synlighed på og adskille sig fra andre virksomheder.

#4

Husk at interagere

LinkedIn er et socialt netværk, og der sidder altså personer bag virksomhedsprofilerne. Derfor er det altid godt at ”like” artikler og opdateringer, du synes om, eller smide en kommentar.

På LinkedIn kan man også gratulerer, hvis en i netværket f.eks. har fødselsdag eller jubilæum, så gør endelig det! Det viser at du interesserer dig for andre, og skaber ringe i vandet.

#5

Opdatering har stor betydning

Husk at hold liv i din virksomhedsprofil på LinkedIn, så du ikke bare har den uden grund. Vær aktiv og kom med løbende opdateringer. Hvis I f.eks. har fået en ny ansat, er det en god idé at dele dette for at vise, du interesserer dig for dine medarbejdere. Så hold liv i din virksomhedsprofil, dette gælder selvfølgelig også på dine andre medier!

What’s in it for me?

Når du først får oprettet en virksomhedsprofil på LinkedIn, er det nemt at skabe en synergieffekt på samtlige af dine sociale medier. På din hjemmeside, kan du linke til din LinkedIn og andre sociale medier, hvor du er aktiv. På din Facebook og Instagram kan du sågar linke direkte til LinkedIn profil. En god mulighed for at skabe eksponering og trafik på flere af dine sider- for færrest ressourcer.

Stadig i tvivl? Hos JVR Consult står vi klar til at hjælpe dig med at få gang i LinkedIn. Vi er med hele vejen!

Kilder:

Andy Foote, LinkedIn Insights (https://www.linkedinsights.com/the-linkedin-algorithm-explained-in-25-frequently-asked-questions/)

Ryan Nicholson, TSL Marketing (https://www.tslmarketing.com/blog/linkedin-likes-or-shares-which-is-better)